Der er intet nyt under Solen

Denne træge Drift af Skyer,
dette trange Hverdagsgraa –
Sus af Vind blandt Straa og Stamme:
kun det samme, kun det samme!
hvad der svinder hen, fornyer
sig for atter at forgaa;
kun aldrig Jeget sejrrig sig fornyer.

Saadan skal da Livet ødes;
hvad engang med Smil blev født
– tvi for Smil, der blev til Skamme:
kun det samme, kun det samme! –
faar en Frist til Marsj i dødes
Genfærdstog, til selv det dødt
fik lært, at alting vorder for at dødes.

Tyd da disse Gaadebreve, som dig ristes under Ø!
læs i Liv, i Luft, i Flamme:
kun det samme, kun det samme!
- Aah, hvor er det slemt at leve,
naar man længes mod at dø,
dog værre, naar man længes mod at leve!