Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Knib, knib! Nordenvind

Knib, knib! Nordenvind,
bid min Kind,
bid mit Sind.
Hej, hop! Frisk til Fest,
ind fra Vest
danser Blæst.

Dryp, dryp! Glade Lyd!
Istapspryd
dør af Fryd.
Pip, pip! Gække, giv
kold og stiv
Sne lidt Liv.

Sjap, sjap, Frost og Tøs
Kamp gaar løs.
Stæren nøs,
tisch, tisch, Vaarens Pris.
Skiftevis
Sol og Dis.

Hvidt, hvidt, mens det sner,
Stæren ser
ned og ler:
Tro, tro, aldrig klang
sidste Gang
Vaarens Sang.