Paa Komedie

Du og han paa femte Række, og paa sjette, bag jer, jeg.
Og af Hamlet saa jeg intet; thi jeg saa kun dig, kun dig.
Og I vendte jer og hilste – og jeg fik dit raske Nik.
Dig kun, hele dig jeg vilde, og et Nik var alt, jeg fik.

Jeg forstaar dig ikke, Hamlet, at du havde Gift behov
for at faa din Pande sænket under Dødens Naadelov.
– Jeg gik ud, mens Tæppet rulled under Klap og Blomsterdryss,
og den dræbte Prins af Danmark bukked og gav Fingerkys.