Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Episode fra Landsbyen

Hvad det gælder om er i første Instans
at være sur.
Naar den Slags Folk spiller op til Dans,
saa vær en Mur.
I Sognet her var det altid Skik,
at vi sørger selv for vor egen Musik.

Og kommer der en og byder dig op,
min egen Glut,
og gør han de sirligste Buk og Hop,
vær bare mut.
Og kan eller vil han slet ikke forstaa,
saa sig, at din Ligtorn traadte han paa.

Og vil han tvinge dig med et: „Nej,
nu er det nok,“
saa lad ham træde en Dans med dig
som med en Rok.
Til sidst saa bli'r han af Legen ked,
skal du se, min Ven, og la'r dig i Fred.

Saa pakker han Sagerne ind og gaar
herut, herut.
Da raaber du efter ham, mens du slaar
med Øjnene Smut:
Hvad tror han, der er ved et Bal, Monsør,
er Pigen ikke i Spor Humør?