Navnet Willi Kuhn associerer til ordene "vilje" (et nøglebegreb hos både Schopenhauer og Nietzsche) og "dristig" ("kühn" på tysk). Det giver også tydelig reference til den danske søofficer og politiker Henri Konow (1862-1939). Konstitueret som guvernør over Dansk Vestindien i 1916 blev det Konows ansvar at overlevere kolonien til USA i 1917, skønt han ikke selv sympatiserede med denne afgivelse af dansk territorium. Salget af Dansk Vestindien var den første politiske sag, som oprørte den unge Kaj Munk og gjorde ham kritisk over det danske demokrati. Konow blev både forsvars- og udenrigsminister i regeringen Otto Liebe, som Christian den Tiende (med ækvivalenten Ulf den Sejstende til Donland) udnævnte mod Folketingets flertal i håb om fornyede forhandlinger om Flensborgs tilknytning til Danmark trods det massive tyske flertal ved afstemningsresultatet. I ministeriets funktionstid under Påskekrisen (30. 3. - 5. 4. 1920) var Konow som forsvarsminister den, der trak tropper til hovedstaden, og i det hele taget 'høgen' i regeringen.