Nu genopvækker vi ham

Titus er i færd med at forske i anæstesi (følelsesløshed, bedøvelse), som i dag er blevet en uundværlig del af operationer og særligt belastende undersøgelser. Munks fremstilling her minder om bedøvelse med æter, hvilket er noget af en historisk anakronisme, da denne form for bedøvelse først begyndte midt i 1840'erne. Dog kendes fra den græske digter Homer heltedigtet "Odysséen" (ca. 700 f.Kr.) stoffet "nepenthe", hvilket sandsynligvis var enten cannabis eller opium. [DSD & BOE]