Renæssancenatur

Begrebet skal i denne forbindelse forstås som den periode og kulturstrømning, som opstod i Italien i 1400-tallet og bredte sig til det øvrige Europa i 1500- og 1600-tallet. Inspirationen kom fra antikken som en reaktion mod middelalderens kultur. Der opstod en voksende interesse for ikke-kristen kunst, litteratur og filosofi fra oldtiden, og perioden var kendetegnet ved bl.a. en større national bevidsthed og en større optagethed af det enkelte menneske og dets dannelse (individualisme og humanisme). Et renæssance-menneske er et menneske, der kombinerer vidtfavnende interesser og arbejdsområder med en livsnydende leveform efter forbillede i flere af renæssancetidens store skikkelser. [DSD]