To bøger i Det Gamle Testamente, der samlet dækker perioden omkring Israels oprindelse og tidligste historie, fra dommertiden til Salomons regering. Samuel var både dommer, hærfører og profet. Når bøgerne er opkaldt efter Samuel, skyldes det to forhold: dels at han var den første store figur i bogværket, dels at han var det afgørende instrument i udvælgelsen af Israels to første konger, Saul og David. Bøgernes forfatter - eller rettere, forfattere - er, som Munk skriver, ikke kendte, og bøgerne regnes derfor som en samling af individuelle fortællinger bl.a. den længste, fremstillingen af Kong Davids hofhistorie i GT: 2 Sam 9-20. [BOE & DSD]