Proletar

Kommer af det latinske "proletarius", som egentlig er adjektivet for "proles" (afkom), og blev brugt om de besiddelsesløse borgere i Rom, der stod uden for de 5 klasser, og som derfor oprindeligt hverken betalte skat eller gjorde krigstjeneste, men kun kunne tjene staten ved deres børn. I midten af 1800-tallet - ikke mindst som et hovedbegreb i den marxistiske terminologi - fik ordet en slags renæssance og blev da betegnelse for en person, der tilhørte samfundets laveste, besiddelsesløse klasse, og hvis eksistens alene beroede på en minimal indtægt. [ODS]