tyske Nobelpris

Carl von Ossietzky (1889-1938), tysk publicist og pacifist. I perioden 1927-1933 var han redaktør for det kritiske tidsskrift "Die Weltbühne", og bladets afsløringer af Tysklands hemmelige oprustning førte i 1931 til en anklage for landsforræderi. Efter afsoning af 18 måneders fængsel blev Ossietzky i 1933 af nazisterne sat i koncentrationslejr. I 1935 tildeltes han Nobels Fredspris, men Hitler forbød på den baggrund ham eller andre tyskere fremover at modtage prisen. [DSD]