Profet (Jeremias' bog i Det gamle Testamente), der ca. 600 f.Kr. hørte til præsteskabet i Anatot umiddelbart nord for Jerusalem. Jeremias er måske bedst kendt for sin forkyndelse af Guds vrede over folkets dyrkelse af fremmede guder, men i denne sammenhæng tænkes på kapitel 30-31, som indeholder frelsesorakler til det udvalgte folk, bl.a. ordene om den nye pagt, som spiller en afgørende rolle i Det Nye Testamente - slutningen af denne replik refererer specifikt til NT: Hebr. 8, 8-13). [DSD]