Stalin

Josef Stalin (1879-1953) - Sovjetunionens diktator og det kommunistiske partis leder fra slutningen af 1920'erne til 1953. I 1928 indledte Stalin en ny radikal politisk kurs med kollektivisering af landbruget, forceret industrialisering samt ensretning af kultur- og samfundsliv. Politikken beroede på nationaliseringer og planøkonomi og gennemførtes i høj grad vha. tvang og vold. Han fik herefter fuld kontrol med parti- og statsapparatet, og under de store udrensninger i sidste halvdel af 1930'erne elimineredes enhver opposition, ligesom millioner blev deporteret. [DSD]