aftægt

Ordet en almindelig brugt ordning på landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af overdrageren af en fast ejendom. En aftale om aftægt indebar ofte, at den nye ejer sikrede den tidligere ejer en gård eller bolig i tilknytning til ejendommen og visse ydelser, så længe denne og/eller ægtefællen var i live. [ODS & DSD]