Grundtvig skulle vise sig at blive en af dansk kulturhistories mest indflydelsesrige religiøse, kirkelige tænkere, og Grundtvig udviklede sin egen kristendomsopfattelse, hvor det levende, mundtlige ord, som Gud giver den enkelte gennem dåben og nadveren, står centralt placeret og vægtes højt. Grundtvigianerne, som tilhængerne kom til at hedde, var ligeledes stærkt optaget af det folkelige og alment menneskelige, idet de gennem det levende ords menighedssamfund ville vække folk og skabe friske, glade, vågne, frie og åndeligt oplyste mennesker, hvorfor Grundtvigs forkyndelse af modstandere omtaltes som "den glade kristendom". Vækkelsen havde således ikke kun et religiøst sigte, men også, via bl.a. poesi og kunst, et sansemæssigt og æstetisk for dansk kulturliv i almindelighed. Grundtvigs verslinje "Menneske først, kristen saa" kan siges at opsamle grundlaget for hans tanke om "skolen for livet", der realiseredes med de grundtvigianske høj- og friskoler fra 1844. [DSD & DDSO & NN]