Hebraisk udtryk for "den salvede", en gammel jødisk hæderstitel for ypperstepræster og konger, da indvielsen ved salvning udtrykte nærhed til det hellige. I Bibelen bruges udtrykket forskelligt i de to testamenter: I Det gamle Testamente er "Messias" idealkongen, Davids efterkommer, som skal komme og udfri folket og Israel af dets lidelser. I Det nye Testamente refererer udtrykket til Jesus. Navnet "Kristus" kommer fra græsk: "Christos", som betyder "salvet". [DSD]