Historisk er fosterfordrivelse (provokeret abort) blevet betragtet som manddrab og har i Danmark været underlagt Straffeloven frem til 1970. Siden Sovjetunionen som den første nation indførte "fri abort", har man i Danmark diskuteret problematikken politisk. Den første danske svangerskabslov blev vedtaget i 1937 og havde til hovedformål at forhindre abort ved at hjælpe vanskeligt stillede kvinder, så de kunne gennemføre graviditeten og moderskabet. Derfor blev der oprettet en ny statslig institution, Mødrehjælpen, med kontorer over hele landet. Svangerskabsafbrydelse kunne bevilges, hvis 1. der var alvorlig fare for den gravide kvindes liv eller helbred (hvilket omfattede underernæring, udslidthed, depression og selvmordsforsøg), 2. fostret var arveligt belastet, 3. graviditeten var en følge af voldtægt. I 1939 blev loven revideret, således at myndighederne foruden rent medicinske hensyn skulle inddrage den abortsøgende kvindes sociale forhold, hvilket betød, at mængden af ansøgte og bevilligede aborter steg voldsomt. Kaj Munk var en arg modstander af abortlovgivningen og skrev flere avisartikler om emnet. I flere af hans skuespil forekommer også "fri abort" som tema, bl.a. i "Selvtægt" og i "Ordet II – En Almanakhistorie". [KK]