Følgende tekststykke er overstreget: "Lige fraset, at jeg ikke kan udholde ham. Og aldrig har kunnet. Det ved du jo meget godt. Hvorfor spørger du saa dumt. Du kender mig jo. Du er da for Fanden den første, der har kysset mig, ikke? Hvordan skulde jeg holde ud at være gift med en Mand, der tror om mig, at jeg er en Blomst Senerarie eller Nattens Dronning eller en anden Nolimetangere-Blomst. Han pusler og pylrer om mig baade Dag og Nat. Han vender mig, saa jeg faar Sol nok, og vender mig igen, saa jeg endelig ikke faar for megen Sol. Han lader mig ikke ene et Minut [Sætningen afsluttes ikke med et punktum.] Var der ikke den Skole til at aflaste mig, saa – ja, saa gik jeg ud. Han aner intet om Livet, har ikke Begreb om Kvinder. Jeg er sikker paa, ja det ved Gud jeg er, at han paa sin Bryllupsdag var Jomfru endnu".