Tungetale - en form for religiøs forkyndelse eller bekendelse i et for den talende uforståeligt sprog (evt. et 'himmelsk' sprog). Tungetale var almindelig i oldkirken og går tilbage til pinseunderet, som det er omtalt i Det Nye Testamente. "Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige" (NT: Ap.G. 2,1-4). Personligt lagde Paulus stor vægt på tungetalen. Til menigheden i Korint skriver han: "Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer." (NT: 1. Kor. 14, 18) Tungetalen nævnes også flere gange i hans breve i Det nye Testamente som en åndelig gave, jf. bl.a. NT: 2. Kor. 14, 9-28.