Min Farfar blev forgivet, min Far snigmyrdet

Christoffer 2.s farfar var Christoffer 1. (1219-1259, konge i perioden 1252-1259), som under en uforsonlig strid med ærkebispen Jakob Erlandsøn døde i Ribe (29. maj 1259) efter at have drukket forgiftet altervin. Rygtet fortæller, at han blev forgivet af abbed Arnfast fra Ryd Kloster. Christoffer 2.s far var Erik 5. Klipping (1249-1286, konge i perioden 1259-1286), som blev lokket i baghold og myrdet i Finderup Lade (22. november 1286). [DK & DSD]