Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Paulus[1] og Smeden Alexander

[2]

I.

Et langstrakt skummelt ildelugtende Rum; hvergang Teltdugen løftes, flammer det ind af Sol. Arbejdere sidder rundt paa den bare Jord og syer. Slaver gaar dem til Haande.

(1)

Alexander Opsynsmand: Kommer for sent til Arbejdet. 39 Stokkeslag. Hilst Kejserens Billede sjusket. 39 Stokkeslag. Altsaa ialt 78 til hver. Ud med dem med det samme. (3 føres ud) Faa de Kalve huder over i Garveriet og det i en Fart. Han tager for lange Sting dernede. Vandet til det fine Byssos-Lærredet[4] er ikke kogt nok endnu. Tilbage med det og over Ilden engang til.

(2)

En fremmed Mand (har lempet sig forsigtigt inden for Teltforhænget.): Undskyld, det sku’ vel ikke ku’ tænk sig at der var en bitt

(3)

Alexander (ser forbi ham.): Den Kameluld dernede skal tilses; den er jo ved at løbe sur. Hellere faa den ud og vejres. Sidder han og sover ved Arbejdet, hva! (Hugger med sin kortskaftede Pisk til en Arbejder, der farer op med et Smertensbrøl) Hva? (Hugger igen) Hva? (Hugger igen)

(4)

En Arbejder (rejser sig): Undskyld, Opsynsmand, men det er altsaa ved det, at Malthus’s Mor ligger for Døden.

(5)

Alexander (farer om imod ham): Hvad sagde?

(6)

Arbejderen: Han vaager altsaa ved den Gamle om Natten en 4, 5 Nætter nu. Maaske han desaarsag er lidt nikkevorn ved Syningen.

(7)

Alexander: Ved Hermes[10] , hvad rager det mig, hvad Malthus bruger sine Nætter til. Det, der rager mig, er, at han syer om Dagen. Det er det, han er her for. Det er det, Kejseren har sat mig til at passe paa, han gør. (Hugger med Svøben gennem Luften) Er der ellers nogen der mukker?

(8)

Den fremmede (ved Døren): Undskyld, jeg vilde gerne tillade mig at spørge om, der skulde vel ikke være en Bitte

(9)

Alexander: Faa nu ikke speget Garnet[12] dernede. Hvem har lirket ved Skodden. Luk den til! det Sollys adspreder jer bare. Tavshed! saa syer vi igen.

(10)

Den fremmede: Undskyld, men det skulde vel ikke….

(11)

Alexander: Hvad er du for et Kadaver? Hvad render du her, hvor du ikke har noget at gøre?

(12)

Den fremmede: Undskyld, jeg tænker det er Smeden Alexander, jeg taler med

(13)

Alexander: Hvad siger han? Pas jeres Arbejde, I Kreaturer. Ellers skal jeg ….. Jeg er Opsynsmanden Alexander.

(14)

Den fremmede: Om Forladelse igen. Jeg er en fremmed. Kom til Byen i Gaar. Men har det smaat med Gysser. Og er udlært ved Teltmageriet. Saa tænkte jeg, jeg maaske kunde faa en Dags Arbejde eller to.

(15)

Alexander: Naa saadan. Han er altsaa en paa Valsen[15] .

(16)

Den fremmede: Det kan vi godt sige, ja.

(17)

Alexander: [16] Og hvorfor har han saa ikke henvendt sig til Kontoret for Arbejdssøgende?

(18)

Den fremmede: Der har jeg været. Men de havde ingenting.

(19)

Alexander: Og saa kommer han her og tror, vi forærer Arbejde bort til udenbys Folk og Omstrejfere, som om vi ikke har Besvær nok med at finde paa noget at bestille til vore egne. Farvel med ham! Rufus, kom herop og vis mig ….

(20)

Den fremmede: De sagde til mig, at Smeden Ale at Opsynsmanden Alexander

(21)

Alexander (løfter Pisken): Han har faaet Nej paa det kommunale Kontor og kommer saa her og tror Ved han ikke, at dette er Statens Teltmageri i Korinth[20] ? at jeg er kejserlig Embedsmand. Ved han ikke, der er Orden her i Riget. Ved han, Kejseren er en Gud?

(22)

Den fremmede: I har en daarlig Arm, ser jeg.

(23)

Alexander (forbløffet): Ja, jeg jeg har noget Betændelse i venstre Arm, ja. Ved han kanske Raad for det?

(24)

Den fremmede: Det maa I jo nemt kunne faa helbredt, naar I er i tjeneste hos en Gud.

(25)

Alexander (staar med aaben Mund. Der bliver som en Slags ængstlig Fnisen i Rækken): Herut!

(26)

Den fremmede: Om Forladelse (Vil gaa.)

(27)

Alexander: Stands! Sig mig, du, har du ingen Gud, du dyrker?

(28)

Den fremmede (nikker):

(29)

Alexander: Men du har jo Øjenbetændelse, se blot, hvor du er rød. Hvorfor skiller din Gud dig ikke af med den.

(30)

Den fremmede: Fordi han har selv givet mig den.

(31)

Alexander: Saa?

(32)

Den fremmede: Jeg holdt ikke rigtig af ham. Saa slog han mig med Blindhed. Og nu elsker jeg ham.

(33)

Alexander: Hahaha, har I hørt det! Hans Gud gav ham en Ulykke paa Halsen; det var noget, han kunde li!

(34)

Den fremmede: Og den samme Gud har ledt mig herhen og sagt mig, han havde Arbejde til mig her.

(35)

Alexander: Saa kan du hilse din Gud fra Opsynsmanden Alexander og sige ham, at han tog fejl.

(36)

Vaspirius (ind): Alexander!

(37)

Alexander: Her, Herre!

(38)

Vaspirius: Der er sket et nyt Røveroverfald i de gaiske Bjerge[26] . Vi maa have straffeexpeditionen fremskyndet. Kan Teltdugen være færdig til i Morgen Aften.

(39)

Alexander: Det er umuligt, Vaspirius.

(40)

Vaspirius: Det er Kejserens Ønske.

(41)

Alexander: Saa skal det ske.

(42)

Vaspirius: Og saa sker det. Jeg stoler paa dig Alexander. Du ved, at hele dette vældige Rige holdes sammen af det ene, at Kejserens Vilje sker.

(43)

Alexander: Det ved jeg.

(44)

Vaspirius: Vel. Men fy for Pokker, hvor der lugter inde hos jer. (ud)

(45)

Alexander: Rufus! Afsted til Hvervekontoret med dig. Alt Mandskab, de kan skaffe os, kan vi bruge i Morgen. Der bliver ikke noget af Søvn i Nat, Folkens. Det forstaar I. Dobbelt fart paa. Sig mig, du der. Kan du sy?

(46)

Den fremmede: Jeg er udlært, Herre.

(47)

Alexander: Du er jo blind.

(48)

Den fremmede: Nej, nej. Og for Resten ligger det jo i Fingrene.

(49)

Alexander: Har du Papirer?

(50)

Den fremmede: Værsgod.

(51)

Alexander: Du hedder Paulus.

(52)

Den fremmede: Javel.

(53)

Alexander: Er født i Tarsus.

(54)

Paulus: Javel.

(55)

Alexander: Har lært i Mysien[29] ?

(56)

Paulus: Javel.

(57)

Alexander: Værsgod! tag saa Pladsen der ved Væggen og tag fat med det samme. Aisthenes, bring Værktøj.

(58)

Paulus: Jeg siger saa mange Tak.

(59)

Alexander: Og saa syer vi.

( Der arbejdes i Tavshed. Paulus sidder nu ved Siden af Malthus.)

(60)

Alexander: Snorker nu det Pindsvin igen (Slaar til ham)

(61)

Malthus: Herre! Herre! Jeg duer visst ikke i Dag. Og min gamle Mor kan i Nat. Jeg beder saa ydmyg om et Døgns Frihed for Arbejdet.

(62)

Alexander: Det bevilges dig. Fri i Morgen Aften. Sy! (Alexander gaar ned gennem Rækken .) Jeg siger dig, du tager for lange Sting, Orbis. Se nu her! (Idet han bøjer sig over Lærredet, kommer Poppea ind, staar lidt i Solstrimen fra Forhænget, vænner sine Øjne til Halvmørket, finder sin Far, gazeller hen til ham)

(63)

Poppea: [34] Far, Bedste mor er kommen til Bevidsthed.

(64)

Malthus: Er hun?

(65)

Poppea: Hun spurgte efter dig. Mor mente, jeg skulde prøve at løbe herhen. Bedstemor lever ikke Natten over.

(66)

Malthus: Skynd dig hjem og sig, jeg skal komme.

(67)

Alexander: Hvad sker der deroppe. Hvad er det her?

(68)

Malthus: Mor er paa det sidste, Hr. Opsynsmand.

(69)

Alexander: Er det er det din Datter?