Kaj Munk og Overretssagfører E. Krenchels Bog

Kaj Munk og Overretssagfører E. Krenchels Bog

Herr Pastor Kaj Munk, Vedersø.

Tillad mig at rette et Spørgsmaal til Dem i Anledning af, at De har beæret mig med at anmelde min Bog „Opstandelsen i juridisk Belysning“. Det kan undertiden være vanskeligt at følge med, naar en berømt og scenevant, dramatisk Forfatter affyrer en Række Repliker, der futter af under Publikums stumme Beundring. – Før den ene Aandrighedens Glød er slukket, springer den næste ud i Mørket og gaar samme Vej. En af disse funklende Repliker lyder saaledes: „Opstandelsen er en historisk Kendsgerning, der sprænger Forskningens Rammer“.

Jeg forstaar, det er Digteren Kaj Munk, der med Geniets fulde Ret sprænger det danske Sprog. Men kan De ikke forklare Læserne, hvad De mener med Ordene „historisk“ og „Kendsgerning“. Jeg har altid hidtil troet, at „historisk“ var Modsætningen til „sagnagtig“ og „Kendsgerning“ noget, der var præsteret fuldt menneskeligt Bevis for. De tilføjer, at „selve Opstandelsen har intet menneskeligt Øje set. Det vilde ikke kunne taale Glansen fra den“. Det er maaske et dumt Spørgsmaal, men hvorfra ved De da, at Opstandelsen overhovedet har fundet Sted. Hvorfor er saa ikke ogsaa Attis, Osiris, Adonis, Dionysos o. s. v. staaet op fra de Døde, som man forsikrede i Oldtiden. Var det ikke netop den himmelfarne Mithras og den opstandne Dionysos hellige Mysterier, der lærte de Kristne, hvordan den hellige Aand lader „Daabsvandet risle gennem sine Fingre“, og hvordan :„Sakramenternes Værdi gennembæver os“. De siger, at „den sjette Sans i Mennesket, den, der hedder Troen, kan gribe den (Opstandelsen) og holde den fast“. Men Mormonernes Profet Joseph Smith, hvis troende Missionærer for Tiden oversvømmer Danmark, mener jo ogsaa, han havde denne sjette Sans. I 1829 fik han Besøg af en Engel fra Himmelen, der overrakte ham en Samling skinnende Guldplader. Den sjette Sans – Helligaandens Kraft – gjorde det muligt for ham at tyde de mærkelige Bogstaver. – Og se: en hel ny Bibel var aabenbaret for ham. Da Skriften var tydet, tog Englen Pladerne med sig til Himmelen igen. Men 6 gode Mænd har givet deres skriftlige Vidnesbyrd, at de har set Pladerne. – Forlanger man gedigne Beviser, svarer Mormonerne ligesom De, „den Helligaand møder ikke i Retssalen“, hvorpaa de „istemmer en Salme“.

Herr Pastor, jeg er kun „en lille Aand“, som De siger, der ikke kan bakse med saa store Ting“, og „hvis Kinder aldrig har blusset under et Syn“. Kan De ikke hjælpe mig med at se ind i Mørket. Hvem har Ret, De eller Mormonerne? – Eller var Joseph Smiths Oplevelse ogsaa en „Kendsgerning, der sprænger Historiens Rammer“ og ikke lader sig „slæbe for Skranken“. Hvis ikke – hvordan skal saa vi arme Mennesker – der mangler Deres digteriske Storsyn – Deres Evne til at „dirre i Inspirationens store Stund“, for Fremtiden definere de gamle Begreber Historie og Kendsgerninger, som De har taget fra os.

Kunde De ikke prøve ved Hjælp af Deres „sjette Sans“ at „fordrive Virvarets Mørke“, for at citere Deres egne mesterlige Ord.

Ærbødigst

E. Krenchel.

At Joseph Smith en Dag falbød Glasperler, gør formentlig ikke de ægte Perler uægte. Hvordan kan man da kende den ægte Perle fra den uægte? Det kan Juvelereren, det kan Manden, der har Sans for det ægte. Andre kan ikke.

Hr. Krenchel vil have, at jeg skal bevise, at Shakespeare er en stor i Digter, større end f. Eks. Svend Borberg. Det kan jeg ikke. Foretrækker Overretssagføreren Circus juris for Hamlet, kan jeg bare modsige. Modbevise – aldrig.

Hvor ved Hr. Krenchel fra, at han selv er født? Set det har han jo ikke. Maaske har kun en Jordemoder set det, hvis Vidneudsagn ikke tæller stort mere end en Marie af Magdalas. Vil han svare, at han slutter det af Efterretningerne? Det Svar lod sig lige saa fuldt høre med Hensyn til Kristi Opstandelse.

Men jeg gentager: Opstandelsen er en historisk Kendsgerning, der sprænger Forskningens Rammer. Hvordan bygger jeg min Tro paa den? Det har jeg svaret paa. Lad mig i Dag variere Svaret derhen, at denne Tro bygger jeg paa en Melodi, der gaar i Takt med det menneskelige Hjerteslag, og som bl. a. Grundtvig har skrevet Ord til:

Ja, vor Høvding er deroppe,
Jesus Kristus, Gud og Mand.
Over alle Stjernetoppe
troner højt i Vælde han,
kalder os, som tro hans Ord,
gennem Kamp og Død paa Jord,
peger paa sit Æresæde,
siger: Hvil i salig Glæde.

Kaj Munk.