Til Eyvind Johan-Svendsen ved 25 Aars Jubilæet

Til Eyvind Johan-Svendsen ved 25 Aars Jubilæet

Af Kaj Munk

Ven Eyvind, første Gang – og endnu fryser

min Ryg ved Mindet i et Gys af Lykke –

den første Gang jeg saa dig – aah, det lyser

med et af nyfødt Gry, det gamle Stykke

om Hakon Jarl fra Skolens Trommerom,

og faar mit Hjerte til som Dugg at skælve,

du var Kong Olaf Trygvesøn, var selve

den unge sejerssæle Kristendom,

et Lys af Birkeløv, et Brus af Elve,

høj Luft og Sol, ihvor du gik og kom.

Jeg sad og saa og lytted rød og bleg,

gik hjem med noget lyst og stort i Sinde,

og i Studenterhybelen i Larslei

saa jeg kun Olaf Trygvesøn fremskinne

af alt, hvad mig den Aften havde mødt,

og hvisked til mig selv i Sjælen inde:

I Danmark er igen en Konge født.

Den næste Gang, Ven Eyvind, jeg dig saa

– min Mor har rigtignok indprentet mig,

at om sig selv man ikke tale maa,

og derfor, Eyvind, taler jeg om dig –

den næste Gang, da var du Kong Herodes,

igen en Konge, ja, men modsat hin,

ej længere det sandes og det godes,

en Djævel nu med Blod i dine Trin.

Og dog trods Ofres Skrig og Dødens Dunst

vor Afsky for dig tabtes i din Smerte.

Saa over al Forstand var stor din Kunst,

at du os tvang i Knæ for Bødlens Hjerte.

Endskønt et Menneske af Løgn og Mord,

et Menneske just var du og os lærte

at række Haanden frem og hviske: Bror.

Saa ofte jeg har set dig siden, Ven,

din Kunst var lige ærlig, lige ren.

I Tillid rækker du dit Hjerte hen,

intimt, som kun du rakte det til een …

blotted for mig alene Hjertegruben,

dens lyse Jubel og dens mørke Ve.

Vel derfor er det som et Greb i Struben

din Kunst, den sjældne at faa Lov at se,

en dyb Fortrolighed, du viser Vennen,

der evigt gør ham til din Debitor,

og vi der ser dit Hjertes rene Brænden

i Offerilden, ærer dig derfor.

Din Kunst – dens rige Nøgenhed os lærte,

en Konge har hvert Menneske i Hjerte.

Du for at skænke os den Konges Billed

gav Sandheds Pris med offervillig Hu.

Thi hvilken Kunst er sand som Skuespillet,

og hvilken Kunstner mere sand end du?

Til min Ven Eyvind paa hans 25 Aars Mindedag fra din altid hengivne — Kaj.