November

NOVEMBER

Af Kaj Munk

Hvor er den graa, Novemberdagen,

hvor graa og lav!

den slæber sig fra Gry til Aften

paa Krykkestav.

Hvor er den graa, Novemberdagen,

hvor graa og lav.

Hvor hurtig svandt den lyse Sommer!

hvor er den død!

dens hede Liv af Stemmers Jubel

og Farvers Glød!

hvor hurtig svandt den lyse Sommer!

hvor er den død!

Er ogsaa Solen død og borte

for Evighed?

har denne Skumring for bestandig

sig sænket ned?

er selve Solen død og borte

for Evighed?

O Tungsind om mig uden Maade

og uden Maal.

Snart skal det ogsaa synke sammen,

mit Hjertes Baal.

O Tungsind om mig uden Maade

og uden Maal.

Da – hør! da løsner sig fra Himlen

en sælsom Klang.

Det skinner – skinner hvidt derinde

i Taagens Fang.

5 Svaner lysner frem og løfter

en Svanesang.

Er Dagen lav og trang og fattig,

o, Danmark, glem

dog aldrig, Himlens høje Svaner

fik dig til Hjem.

Er Dagen lav og trang og fattig,

saa lyt til dem.

KAJ MUNK