Ordets Kunst har trange Kaar

Ordets Kunst har trange Kaar.

Pastor Kaj Munks Foredrag i Aarhus Studenterforening.

Folkebibliotekets Festsal var i Aftes fyldt til sidste Plads af Folk, der vilde høre den, som cand. mag. Abrahams sagde i sin Velkomsttale, beundrede og forkætrede Præst fra Vedersø, som talte i Aarhus Studenterforening.

Pastor Kaj Munk indledede med at læse et Par Digte, inden han gik over til sit Foredrag om »Skuespilkunsten af i Dag«. Han bebrejdede Teatret dets Jagen efter Sensation, dets Stjernespil og Udstyrspragt, Ordet maa være det afgørende for Scenen, og et Skuespil skal være en Oplevelse af Aand; men det Ord Aand virker paa det moderne Publikum som en Præstekjole i en Sporvogn.

I den moderne Tid med dens Slagord: Støj, Sten og Staal, har Ordets Kunst trange Kaar; man spørger ikke: hvem er jeg?, men: hvad kan jeg udrette? og er der Trang til Kunst, tilfredsstilles dette Behov af Filmen.

Jeg aner ikke, hvad Teatret skal gøre, sluttede Kaj Munk. Jeg har ikke i Modsætning til saa mange andre en ufejlbarlig Medicin til at hjælpe Teatret over en Krisetid. Men jeg har en trodsig Tro paa, at Teatret blot skal tage sin Opgave dødsens alvorlig, aandelig talt staa paa Tæerne, saa vil den Tid sikkert atter komme, da Folk spørger: Hvem er jeg, hvem er min Nabo, og hvor gaar jeg hen? og da staar Teatret rede med Svaret.