Rosen paa Betlehemsletten

Rosen paa Betlehemsletten

Af Kaj Munk

For Folk paa Vagt over Faar og Kvæg

kan Natten skride helt haabløs træg.

Maaske endda for den lille Trop

slap ind under Midnat Skraaen op.

Saa sendte de Drengen Elifelem

efter en ny til Betlehem.

Han løb. Over Staden var Himlen klar.

Og pludselig blev han en Stjerne var,

der stod som en Rose ædel og stor

imellem de andres blegere Flor.

Da han kom igen efter 3 Kvarter,

var Hyrderne nu ikke de samme mer.

De raabte, de havde set Englesyn,

og Drengen løb med tilbage til Byen

og knælede mellem de gamle Mænd

og gav sig i deres Begejstring hen:

»Lovprisning være det lille Nor,

vor Broder, vor Frelser, vor Gud paa Jord.«

*

Elifelems Ry gik vide om Land,

en rig og vis og retsindig Mand.

Men ofte spurgte den Mand sig selv:

Hvem var det, jeg saa paa Krybbens Fjæl?

Hvad var det, de gamle Hyrder saa,

mens jeg var i Betlehem efter Skraa?

Har Kulde og Mørke og Angst og Nød

mon tændt deres Øjne i Feberglød?

Tit ser man jo det, som man vilde helst. — —

— Endda jeg aldrig saa Jorden frelst.

»Vor Broder, vor Frelser, paa Jord vor Gud?«

Elifelem stirrer i Natten ud.

Paa Himlen de kølige Stjerners Skær

og Jorden prisgivet hedt Begær.

*

Elifelem kasted sig hid og did

paa Sengen, der skinnede liglagenhvid.

Hans Øjnes Skimmer var feberblank.

Da følte han pludselig, Jorden sank.

Ørt mellem hinanden de Stjerner fløj,

og Solen blev væk i en blaasort Røg,

og Maanen slog op i en blodrød Brand,

og Havet, brød over Karrets Rand.

Stilhed og Mørke. Da — store Gud! —

til en Himmel folded sig Jorden ud,

en Himmel med sejrrige Stjerner paa.

Den gamle Elifelum saa og saa;

han skygged for Panden med blaaaaret Haand:

hver Gerning, øvet i hint Barns Aand,

hvert Sind, der uden at vide det selv

havde faaet dets Præg etsteds i sin Sjæl,

stod nu, en Stjerne i Evigheds Nat,

som en Knop i det himmelske Rosenkrat,

og midt i det hele, straalende klar,

blev den døende Betlehemsrosen var.

*

De fik ikke tydet hans bristende Ord:

»Min Broder, min Frelser, vor Gud paa Jord.«