Hilsen fra Vedersø

Hilsen fra Vedersø

Vedersø P g d., i Maj 1942.

Man har bedt mig byde Russerne velkommen.

Velkommen da! Til hvad? Bare jeg vidste det. Til en modbydelig og beskidt Tid, ja, netop.

Hvad vil I, Russer? Studere, nyde jer Ungdom, danse lidt, solde lidt, tage jer Eksamen, se at faa jer et Embede – og en Kone – og op til 2 Børn. Altsammen udmærket! mere eller mindre! især noget af det mindre!

Hængehoveder skal I ikke være. Men Pjattehoveder endnu mindre.

Og er det sandt, at det er en modbydelig og beskidt Tid, I bliver Russer i, saa er der jo saa meget desto mere Brug for jer, for alle dem af jer, der vil smøge Ærmerne op over Albuerne og tage fat.

Der trænges nemlig til Storvask i gamle Danmark.

Ja, hvad kan vi gøre ved det? Og alle fortæller jo, at Tiden til Storvask slet ikke er inde hersteds nu.

Det er rigtigt. Men ved I, hvad min Mor gjorde, nogen Tid inden hun vaskede? Hun satte i Blød.

Kære Kammerater, det skal I være med til! Der er en Masse Forhold herhjemme, der skal sættes i Blød. Og her er en Del Personer, hvem Tiden er inde til at faa sat i Blød.

I ved, vor kære Konge utrættelig maner os til Sammenhold. Men I ved ogsaa, at han ikke mener Sammenhold om hvadsomhelst og med hvemsomhelst.

– Og naar saa Tiden kommer til Storvasken, saa skulde vi jo være rede til at tage fat og lægge ud med Gaapaahumør. Og skulde nogen af os blive slaaet ihjel i Vaskemaskinen – naa, ja, jeg er ikke Ynder af store Ord – men i Guds Navn, det maa vi jo ogsaa kunne ofre for vore dyre danske Arv.

Hvorfor skulde vi være ringere end dem, der er ringere, end os?

»Og dermed Gud befalet! Haand paa Værket lagt!«

Kaj Munk.