Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Barnet

Det Barn, der danser paa dit Skød,
har Kinden varm og rund og rød.
Men ve os! der er andre smaa
med Kinden kold og skarp og graa.

I disse Tider er din Pung
velsagtens ikke alt for tung.
Men prøv at lytte til den, du;
Smaamønterne fik Stemme nu.

De raaber: „Vi er Mælk og Brød.“
De raaber: „Vi er Havregrød.“
De raaber: „Børn med Kinder graa
dem kan vi hjælpe, blot vi maa.“

Du lukker op, du gi'r dem Lov,
saa sandt som Børn har det behov,
saa sandt som Barnet paa dit Skød
har Kinden varm og rund og rød.