Øde var der –

Øde var der i min Stue
og vintergraat i mit Sind.
Da er der En, der har baaret
en Markblomstbuket derind.

Jeg løfter den mod mit Ansigt,
den dufter, den blusser og sner;
jeg lægger mit Øre imod den
og hører, Lærkerne ler.

Den laaner af sine Farvers
duggede Lys til mit Sind.
Tak da til Ham, der har baaret
Markblomstbuketten derind.