Vaagen

Jeg kunde slet ikke sove
for Nattergalens Røst.
Mere husker jeg ikke
af Winthers Smerte og Lyst.

Men ogsaa jeg ligger vaagen,
skønt ingen Nattergal
tolker uden for Ruden
Elskovens søde Kval.

Ak, jeg behøver den ikke.
Mit eget Hjertes Slag
i Længsel, Længsel, Længsel
hugger min Søvn i Kvag.