Undergangen og Kærligheden.

Hvor jeg elsker Nattens dybe
Mørke i dit Haar –
ved jo dog, hvor hurtigt Morgnens
Graanen forestaar.

Hvor jeg elsker paa din Pande
Sneens Vinterpragt –
ved jo dog, hvor grusomt den er
Vaaren underlagt.

Mod mit Hjerte blødt skal Sneen
paa din Pande tø,
under mine Kærtegn dine
Lokkers Mørke dø.