Lykken gik ved min Side

Lykken gik ved min Side
i dansende Solskinssko,
titted med skælmske Øjne,
pludrede sorgløst og lo,

blev kysset atter og atter
af Vinterens dristige Vind,
saa Roser steg op og skærmed
den bly, æteriske Kind.

Jeg – og Vinden – og Lykken,
legende lys og fin. – –
Lykken gik ved min Side,
og Lykken var ikke min.