En lille bararmet Pige

En lille bararmet Pige, der kommer ind i Kupéen,
sætter sig ned i et Hjørne og pludrer med Kæresten løs,
og jeg i det andet Hjørne glemmer med-et Idéen,
glemmer min søvnige Surhed, min rejsefortumlede Døs,
glemmer, at jeg har svoret ved alle profane Guder –
profane, fordi jeg vilde en Ed med virkelig Kraft –
at dén vil jeg give Medhold, der højt og mandigt bebuder,
at Elskov er Verdens giftigste, mest livsødelæggende Saft.
Ja, glemmer med-et Idéen og ser med missende Øjne
paa disse blussende Læber og dette skalkagtige Smil
og Halsens fint svajende Bøjning og de blødt rundede nøgne
dejlige Armes i Skødet sløseligt korsede Hvil.