Sept.

Husb., der gaar ud til alle Tider paa Dagen for at faa fat i Menn., naar de er ledige. Han ved, de som Regel er optagne: af Geschæft, Børns Fremtid, Naboens Forhold, deres egen Storhed; men naar Livsleden og Angsten kommer over dem, og de er søgt hen på Torvet, da kommer han for at sætte dem i Arbejde — for han ved, hvor godt Arbejde er Han bliver da ved med at søge dem til det sidste — og han betaler dem alle med en Denar — han troede jo, at de ved Arbejdet i hans Vingaard var blevet lutret saa de gerne vil ens Skæbne. Historien om, hvem der kunde lyve mest. Men han tog fejl — og de første blev de sidste. Thi Selvretf. og Misundelse forkludrer et Menn.'s Salighedssag.

Septuagesima et ulige Aar, vel 1925