9. S. e. T.

Hvad er X's Mening med denne Lignelse? Den handler om en Mand, der ejede i Klogskab, hvad han manglede i Redelighed. Er det saa X's Mening: I har ikke alle Evner til at være hæderlige — I, der kan det, vær det, men I, der ikke kan, vær saa snilde og behændige? Selvf. ikke; der er dem, der har taget denne Lignelse saadan, at Jesus raadede til Snuhed — han var Jøde — han beundrede Jakob, den kloge, og foragtede Esau, der var saa ligetil — derfor lod han ogsaa “Herren rose den snilde Husholder, skønt han var utro. — Dette er rent ud: Tåget. Aldrig kunde det falde Vorherre Jesus ind at tilskynde Menn. til uhæderlig Forretningsfiffighed; klart ser vi det ogsaa deraf, at lige efter Lignelsen læser vi den som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget — og omv.

Altsaa vil Jesus, at vi skal være tro — vi skal ikke ligne denne Mand, der blev sat fra sin Bestilling, fordi han var utro og ødte sin Herres Ting. Hvor klog han end var, hvor betænksom, hvor vidtskuende — han var dog et Verdensmenneske, der en skønne Dag blev sat fra Bestillingen. Alligevel: han er en Mand, der i sig rummer et ydre Træk, vel værd at ligne: han vil gøre sig Venner.

Og saadan ser jeg da Lignelsen give Mening, og det er ved at blive mig en af de skønneste Lignelser i NT — for den fortæller mig om, at Jesus kendte og agtede den Lykke, der ligger i at have Venner — Menn., man kan dele alt med, Sorger og Glæder og Smaating, Menn., der forstaar En, Menn, hvis Glæder og Sorger og Smaating, man selv gerne vil dele, Menn., man selv gerne vil forstaa — for et Venskab maa jo ikke blot være krævende men skal ogsaa være ydende

Ulige Aar, vel 1925