Frygt ikke — det kunde han sagtens sige.

Men vi!

vi har Frygt for:

Sygdom

Alderdom

Død

vore Børns Skæbner

vore Penge, at de ej kan slaa til

for Synden, vor egen Magtesløshed over for det onde

for vor Slaphed, Sløvhed, Ugidelighed, Vantro

for Gud og Dommedag.

Var vi blot som de andre, der aldrig spilder en Tanke paa sligt.

Men vi er jo ikke som de andre.

Men Trøsten skal vi fastholde; at vi har Riget, faaet det som Gave af Gud. Og selv her frygter vi — frygter for vor egen Uværdighed til Riget, frygter for maaske dog at staa uden for det — eller for trods alt at komme til det engang.

Herimod: bed og arbejd!

Bed — dit Fadervor

din egen Bøn

for dig selv

de andre, din Familie, dine kære, dine Naboer, Sognebørn, især de gamle og syge

men arbejd ogsaa, kom til dem i Han Navn — du behøver ikke prædike, bare kom og snak, det er dog en Kærlighedsgerning i Jesu Aand.

Men arbejd mere — vær taalsom og mild og bestemt mod dine Omgivelser men arbejd først paa dig selv, kæmp mod det onde i dig med den Evne du har — af ham med meget kræves meget — men du ved, ikke hvor meget du her, og Gud kræver ikke for meget af dig. Vær vaagen, bliv ikke sløv. Nemt at sige, svært at gøre. Jeg ved det, men lad os saa mens vi kæmper henfly i Troen paa Guds Godhed